Sphero BB-8 Anmeldelse: Dette er det sejeste stykke Star Wars legetøj nogensinde

I de sidste 38 år har der ikke været en robot mere elsket af fans end R2-D2 fra Star Wars. Men det kunne meget vel ændre sig snart, når “The Force Awakens” rammer biograferne, især nu, hvor alle kan eje en lille fungerende version af filmens BB-8 robot, der kan rulle og balancere helt af sig selv.

Star Wars-fans fik deres første glimt af BB-8 i den oprindelige “The Force Awakens”-teaser. Og efter tidligere kun at have set robotter i Star Wars-universet, der kunne enten gå, køre eller flyve, blev de straks betaget af BB-8 unikke sfæriske design, og et fint lille svævende hoved, der på magisk vis aldrig falder af.

Det var først i forbindelse med Star Wars Celebration, tilbage i april, hvor en fræk og virkelig version af BB-8 kom rullende ud på scenen, at alle indså, at R2-D2 snart ville stå overfor hård konkurrence. Til “The Force Awakens” blev BB-8 bragt til live ved hjælp af dukkeførere og visuelle effekter. Men, til brug ved virkelige optrædener, var filmens special effects-hold faktisk i stand til at opbygge en fuldt funktionel BB-8, der kunne fjernstyres bag scenen.

Det rygtedes, at Sphero, et selskab, der har bygget fjernbetjente robot-bolde i årevis, stod bag denne virkelige version af BB-8. Det var nu ikke tilfældet, men legetøjsverdenens rygte-mølle var stadig helt oppe at køre over muligheden for, at Sphero muligvis ville forvandle sin eksisterende robot-legetøjsbold til en miniatureudgave af BB-8. Og, gode nyheder for Star Wars-fans, i hvert fald har nogle af disse rygter viste sig at være sande.

Hvad er det?

Det er en lille kopi af BB-8 robotten fra “Star Wars: The Force Awakens”, der kan trille og balancere helt af sig selv, præcis som det lille robot-sidekick, vi har set i alle teasere og trailere hidtil.

bb-8 robot

Det siger sig selv, at det meste Star Wars legetøj kræver en sund dosis af fantasi til at bygge bro mellem, hvad børn holder i deres hænder og det, de ser i film. Lyssværd med klinger lavet af plastrør? Sikke en gang fup. Men, bortset fra sin diminutive størrelse, så kan Spheros miniatureudgave af BB-8 tilsyneladende perfekt replikere næsten alt, hvad vi har set den nye robot gøre – i hvert fald indtil videre.

Når du kobler BB-8 til en app, der kører på din smartphone eller tablet, så kan robotten autonomt udforske dit hjem, udføre en række forprogrammerede bevægelser, og endda reagere på stemmekommandoer. Men til enhver tid kan du også hive et sæt kontroller frem på skærmen og rulle BB-8 hen og udforske, hvor du vil.

Med en pris på $150 er Spheros BB-8 et af de dyreste stykker Star Wars-legetøj, som rammer butikshylderne denne weekend, men der er næppe tvivl om, at denne lille robot bliver et kæmpe hit op til filmens udgivelse i december.

Design

Bortset fra tilføjelsen af et lille svævende hoved, der altid forbliver oven på hans krop, er Spheros BB-8 næsten præcis det samme produkt, som selskabets robot-legetøjsbold. I hvert fald, hvad gælder udseende.

bb-8 star was robot

BB-8s krop er en glat plastik kugle, omkring 8 centimeter i diameter, der er svøbt i detaljeret grafik, der, indtil videre, lader til at være meget holdbar. Efter at have leget med ham i et par dage, må vi indrømme, at BB-8 har haft et par uheldige sammenstød med møbler og vægge, men der er ikke en skramme på ham. Vi ved ikke, hvor modstandsdygtig han ville være overfor “blaster fire”, men han burde let kunne overleve, hvilke farer der end måtte gemme sig i dit hjem eller på dit kontor.

På indersiden, den interne selvoprettende mekanisme, der gør det muligt for Sphero-bolden at drive sig selv, virker omtrent på samme måde som en person inde i en af de gigantiske oppustelige kugler, som kan “gå på væggene” for at få kuglen til at rulle. For BB-8 er dette blevet opgraderet med en lodret støtte, som holder dens hoved på plads ved hjælp af en magnet.

bb 8 robot lejetøj

Magneten er mere end stærk nok til at holde på hovedet, hvis BB-8 ved et uheld kører ind i noget, men det vil lejlighedsvist falde af, hvis den lille robot forsøger at rulle under noget, hvor der ikke er nok plads.

Det er dog utrolig nemt at sætte hovedet fast på den sfæriske krop igen, og de ​​små antenner, du ser stikke op på toppen, er lavet af fleksibel plast, så der er meget lille risiko for, at de ryger af i en kollision. Det er nok ca. så børnevenligt, som et stykke legetøj til $150 kan være, så længe dit barn ikke forsøger at spise BB-8s hoved.

BB-8 sjovt legetøj

I stedet for en micro-USB port på BB-8s krop, som ville skæmme den glatte finish og dens evne til at rulle frit, bliver legetøjets interne batteri opladet ved hjælp af en induktionslader. Du skal blot sætte BB-8 på en medfølgende base (som også fungerer som en fin holder, så den ikke falder ned fra dit skrivebord), og legetøjet vil automatisk blive ladet op. Det kunne ikke være nemmere, og tre timers opladning giver dig omtrent én times leg.

BB-robot - Mange timers leg

Det er også vigtigt at bemærke, at Spheros BB-8 er et app-tilsluttet stykke legetøj. Hvis du ikke har en tablet eller smartphone, som kører Android eller iOS,

der kan downloade den gratis medfølgende app, så er det vildeste du kan gøre med BB-8 at oplade den lille robot og udløse et par søde hovedbevægelser, mens den står på sin base. Ikke ligefrem spændende, og bestemt ikke $150 værd, hvis du ikke har en mobil enhed.

Hvad angår apps til legetøj, så er Spheros BB-8 app dog en vidunderlig ting. Den er så Star Wars-branded, som en Star Wars app kan blive (hvilket er en god ting), og den er spækket med grafik, animationer og lydeffekter – alle taget fra Star Wars-universet.

Hvis du planlægger at købe Spheros BB-8, er du sikkert allerede en stor Star Wars-fan, og vil uden tvivl elske alle de små Star Wars-detaljer. Men appen er også utroligt godt designet, reagerer hurtigt og er overraskende let at bruge, uden at skulle bruge tid på en lang guide – selvom de medfølger første gang du bruger den. Intet at klage over der.

Det meste af den software, der følger med app-tilsluttet legetøj, virker, i bedste fald, som en eftertanke. De fleste apps føles som om, de blev udviklet i sidste øjeblik, og stort set uden at blive testet, fordi de let kan ordnes og opdateres længe efter legetøjet er blevet frigivet (selvom det sjældent sker). Men det er klart, at Sphero har ofret lige så meget udvikling og omtanke på BB-8 app’en, som selskabet har ofret på selve legetøjet. Og det er blot med til at styrke totaloplevelsen.

Brug af BB-8

Når BB-8 er fuldt opladet (indikeret af en serie af statuslamper på den induktive base), er alt du skal gøre at sørge for, at Bluetooth er aktiveret på din mobile enhed, starte appen, og sikre at den lille robot er i nærheden. Forbindelsen mellem BB-8 og din mobile enhed etableres automatisk efter få sekunder, uden behov for at rode med indstillinger.

Så snart BB-8 er forbundet til din mobile enhed, kan du vælge mellem tre forskellige tilstande: Patruljering, kørsel eller besked.

Brug af BB-8

Patruljering er BB-8s autonome tilstand, og er beslægtet med at lade en overstadig, men blind, hvalp gå amok i dit hjem. BB-8 har ingen sensorer om bord, så han vil løbende køre ind i vægge, fødder og møbler, mens han udforsker et rum. Men ved at holde styr på legetøjets fart og kurs, giver den ledsagende app BB-8 mulighed for at lære et rum at kende, så han tilsidst kan skabe et primitivt kort over rummet, hvilket efterfølgende lader ham undgå forhindringer, han allerede er stødt ind i tidligere.

bb-8 køre ind i ting

Når BB-8 er ude at udforske på egen hånd, viser app’en hans aktuelle hastighed, hvor langt han er rejst, og den vej han har taget, mens han kører på kryds og

tværs af gulvet. Se, et Stormtroppe-ikon? Det er der, hvor BB-8 kørte ind i min fod, og identificerede den som en fjende, som skal undgås i fremtiden. Manglen på kollisionssensorer betyder, at det vil være en tilbagevendende begivenhed, men den lille robot er i det mindste smart nok til ikke sidde fast. Hvis han løber ind en urokkelig genstand, vil han ganske enkelt bakke og bevæge sig i en anden retning.

Kollisioner er ikke et problem, men fald kan være det. Manglen på sensorer, eller enhver form for indsigt i, hvad farer der lurer forude, betyder at BB-8 nemt kan rulle ned ad en trappe, eller fra et bord, ved et uheld. Og selvom legetøjet er lavet af holdbart plast, er det langt fra uovervindeligt. Et fald på beton kunne nemt resultere i buler, skader, eller en knækket plastikkugle, der ville gøre en ende på BB-8s evne til at rulle. Så en smule agtpågivenhed, når du bruger BB-8 i patrulje-tilstand, er ca. $150 værd i sparede udgifter.

bb-8 lækker

Ligeså sjovt, som det er at se Spheros BB-8 rulle omkring i dit hjem af sig selv, og reagere med nuttede hovedbevægelser og lydeffekter, når han rammer noget, så er det stadig absolut sjovest at køre robotten selv.

bb-8 sjov

I kørselstilstand er der to virtuelle joystick på skærmen, som lader dig tage kontrol over BB-8, men at køre en helt rund kugle kan være lidt svært til tider, fordi du ikke altid er sikker på, hvilken retning der er fremad. Men ligesom det oprindelige Sphero legetøj, er der en nem måde at holde styr på, hvor BB-8 er på vej hen.

Joysticket til venstre bruges til at køre BB-8 frem og tilbage, eller styre ham venstre og højre. Men joysticket til højre bruges i stedet til at rotere hans interne drivmekanisme for at sikre, at den altid peger i den retning, du ønsker, før du sender ham afsted.

Sjov robot

For at indikere præcist, i hvilken retning BB-8 er på vej, er der en blå LED, inde i hans sfæriske krop, som gløder, når du justerer retningen på hans interne drivmekanisme. Så længe den blå prik peger i din retning, vil den venstre joystick fungere som du forventer det, og BB-8 vil rulle væk fra dig, når du skubber din finger fremad. Tænk på det blå lys som baglygterne på en bil.

Fart på bb-8 robot

Når du har styr på det lille trick, vil det stadig kræve øvelse at lære at køre BB-8, og styre ham rundt om forhindringer, men det er mest fordi meget få af os nogensinde har prøvet at køre en kugle før. Touchscreen kontrollerne i app’en reagerer hurtigt, men du skal bruge lidt tid på at vænne dig til dem, fordi BB-8 bevæger sig overraskende hurtigt ved tophastighed.

I løbet af dine første par forsøg vil du ramme ting, det er uundgåeligt. Men du vil hurtigt udvikle de reflekser og muskelhukommelse, der er nødvendige for at kunne styre den lille robot rundt i rummet for fuld fart, uden at ramme noget. Og

det er dér, det lille stykke legetøjet bliver virkelig tilfredsstillende og rigtig sjovt at lege med; når du er i stand til at få det til at rulle rundt med livagtige bevægelser, som om det tænker selv, som en rigtig lille robot ville gøre.

Som en rigtig robot

For yderligere at bringe BB-8 til live, og udtrykke hans personlighed, kan du i kørselstilstand udløse en serie af forprogrammerede, animerede reaktioner og bevægelser med et tryk på en knap. “Ja” og “nej” er særligt underholdende, og er absolut den perfekte måde at svare kolleger på, når de stiller dig et spørgsmål.

Bedste robot i verden

Men hvad er en robot uden muligheden for at sende holografiske beskeder? Hvordan skulle Prinsesse Leia ellers have overbevist Obi-Wan Kenobi om at hjælpe Luke Skywalker og oprørsbevægelsen?

I betragtning af, at teknologien ikke eksisterer i virkeligheden endnu, er Sphero kommet op med en smart måde at genskabe det via app’en ved hjælp af augmented reality. Når du har indspillet en besked, ved hjælp af din smartphones eller tablets fremadvendte kamera (som uundgåeligt vil være “Hjælp mig, Obi-Wan Kenobi. Du er min eneste håb,” den første gang du bruger funktionen), behøver du blot pege enheden på robotten, og din besked vil synes at blive projiceret fra dens lille hoved – men kun når man ser gennem enhedens skærm.

app til bb-robot

Bør du købe den?

Kan du huske dengang alle forældre kæmpede om “Tickle Me Elmo”-legetøj før ferien? Du kan sikkert forvente at se det samme ske for Star Wars-fans, desperate for at købe butikkens sidste BB-8 – eneste forskel vil være, at de sikkert vil benytte plastik-lyssværd.

bør du købe den

Af alt det Star Wars-legetøj, som vil flyve af hylderne på force-fredag imorgen, er Spheros BB-8 uden tvivl den du bør købe. Selv, hvis du ikke er interesseret i en lille robot-sidekick, bør du købe en, hvis du finder en, fordi du nemt vil være i stand til at gøre en pæn fortjeneste ved at sælge den til en anden Star Wars-samler senere.

Langt størstedelen af det Star Wars-merchandise, du vil finde i butikkerne i morgen, vil formentlig føles som intet andet end virksomheder, som blot forsøger at lukrere på en succesfuld franchise – men det er ikke tilfældet med Spheros BB-8. Virksomheden havde en unik mulighed for at vække en “The Force Awakens”-karakter til live ved hjælp af robot-bold teknologi, oprindeligt udviklet for flere år siden, og det er præcis, hvad de har gjort. Alt fra emballagen, til den detaljerede udformning af legetøjet, til den fantastiske medfølgende app gør, at du føler, at Sphero var mere optaget af at skabe et vidunderligt Star Wars samlerobjekt, end bare endnu et stykke Star Wars-legetøj.

Vi elsker dig, R2-D2, det gør vi virkelig, men BB-8 har netop stjålet vores hjerter.

 

BB-8 By Sphero

1349 DKK

Sphero BB-8 Anmeldelse: Dette er det sejeste stykke Star Wars legetøj nogensinde
Rigtig sjovt legetøj for både børn og barnlige sjæle. Helt sikkert værd at købe.
10 Point i alt
Enestående

Rigtig sjovt legetøj for både børn og barnlige sjæle. Helt sikkert værd at købe.

Brugerbedømmelse: 4.9 (1 Stemmer)